Bedre-Bolig

Vær sikret økonomisk, når du ejer egen bolig

Home  >>  Boligen  >>  Vær sikret økonomisk, når du ejer egen bolig

Mange danske boligejere er ikke sikret økonomisk, selvom de sidder i egen bolig. Dette kan tydeligt ses på antallet af tvangsauktioner, som har været ekstra højt de seneste år. Man kan ikke altid helgardere sig mod tvangsauktioner, men mange af tvangsauktionerne kunne undgås, hvis der havde været den rigtige sikring.

Ejerskifteforsikring

Når du køber bolig, bør du altid sikre dig ved at få lavet en ejerskifteforsikring. På denne måde er du sikret, hvis der skulle opstå problemer med huset, som ikke var i tilstandsrapporten.

Mange danskere springer over dette, da ejerskifteforsikringen ofte ikke er nødvendig. Hvis man står i en situation, hvor den er nødvendig, så kan det imidlertid være livsødelæggende, hvis man ikke har tegnet den.

I slemme tilfælde kan der vise sig at være alvorlige strukturelle skader på huset. Der kan eksempelvis være tale om fugt i fundamentet, som er ved at forplante sig til resten af huset.

 

Køb ikke for dyrt hus

Når du taler med banken, vil de ofte opstille et budget for dig og dit kommende hus. Det er imidlertid vigtigt at huske, at du ikke behøver sætte dig i et hus til den maksimale pris, som banken har givet dig.

Hvis du skal købe hus, bør du overveje at sætte dig billigt. På den måde er du ikke så sårbar overfor ændringer i dit budget eller liv. Disse ændringer kan eksempelvis være en familieforøgelse, en skilsmisse eller noget helt tredje. Livet er ikke altid nemt at forudse, og dit budget bør reflektere det.

Det er ligeledes blot en positiv faktor, hvis du har råd til at lægge mere end minimumsbeløbet til udbetalingen.

 

A-kasse og dagpenge

Overraskende mange boligejere er ikke medlem af en a-kasse. Det kan få alvorlige konsekvenser i tilfælde af en fyring, da man ikke nødvendigvis er berettiget til kontanthjælp, hvis man har friværdi i huset. I værste fald kan det betyde, at det bliver nødvendigt at optage lån i huset. I nogle tilfælde ender dette som en tvangsauktion, og denne tvangsauktion kunne have været undgået.

Hvis du er medlem af a-kasse, er du også berettiget til en højere ydelse end kontanthjælpen. Dette kan være en kæmpe fordel i forhold til at klare de månedlige ydelser, som der er forbundet med boligen.

Er du ikke allerede medlem af en a-kasse, bør du melde dig ind allerede i dag. Vi kan eksempelvis anbefale Magistrenes a-kasse, som tilbyder mange fordele til deres medlemmer – du kan læse mere om det her. Er du allerede medlem af en a-kasse, kan det også være en god idé at undersøge, om du er i den optimale a-kasse i forhold til din branche.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *