Bedre-Bolig

Sådan indretter du et hjemmekontor

Home  >>  Boligen  >>  Indretning  >>  Sådan indretter du et hjemmekontor

Er du så privilegeret at kunne arbejde hjemmefra, men ender ofte med at få ondt i ryggen og have svært ved at koncentrere dig? Det er helt normalt, når man ikke har indrettet et ordentligt hjemmekontor, så det bør du komme i gang med hurtigst muligt.

 

Før du går i gang

Flere og flere vælger at arbejder hjemmefra – enten fordi de er selvstændige og ikke har brug for et helt kontor, eller fordi deres job simpelthen gør det muligt. Når man skal indrette sit hjemmekontor, er det vigtigste, at man skaber rammerne for et sted, hvor man kan være produktiv. Et sted man forbinder med arbejde. For selvom hjemmearbejde nemt kan gøres i sengen, sofaen, ved spisebordet eller på terrassen, vil det sjældent føre til uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og en koncentration der er meget svær at holde.

Derfor er det vigtigt at vælge en placering til dit hjemmekontor, et andet sted end du laver alt det andet. Dit hjemmekontor skal give dig følelsen af, at du møder ind på arbejde, hvorfor det for eksempel ikke er hensigtsmæssigt at arbejde ved spisebordet. Gør plads til dit hjemmekontor – som for de fleste bare er et skrivebord og en stol – et sted i hjemmet. Det er sådan set irrelevant, om det er på soveværelset eller i stuen, så længe du får indrettet dit hjemmekontor rigtigt.

 

De perfekte møbler

Når du har fundet et godt spot til dit hjemmekontor, skal du i gang med at indrette og finde de rigtige møbler. Før du går i gang med at lede, er det en god idé at gøre sig nogle tanker om, hvad du har brug for. Hvor stort et skrivebord har du behov for og hvilket materiale skal bordpladen være lavet af? Sidder du udelukkende ved computer er der næsten ingen begrænsninger, men arbejder du f.eks. med noget kreativt, har du brug for en mere modstandsdygtig bordplade. Samtidig bør du overveje, om du bør investere i et hæve-sænkebord, der giver dig mulighed for at variere din arbejdsstilling i løbet af dagen – det er trods alt bevist, at det er markant sundere at bruge noget af sin arbejdsdag stående.

Det samme gælder for din kontorstol – vælg en der er komfortabel og som du kan holde ud at sidde i en hel dag, frem for en pæn designstol.

 

Skab liv med dagslys

Belysningen har en større effekt på arbejdsdagen, end man lige går og tror og kan blandt andet føre til hovedpine, ondt i øjnene og træthed. Dagslys er uden tvivl den bedste belysning man kan arbejde i, så det er smart at indrette sit hjemmekontor efter det. Har du mulighed for det, så placer dit skrivebord med siden til et vindue, hvor du har mulighed for at trække for, så du kan afskærme i tilfælde af kraftigt sollys.

Når dagslyset forsvinder, skal du have noget andet lys. Du kan både vælge en loftslampe eller en bordlampe. Hvad der er bedst til dit hjemmekontor, kommer an på hvordan du arbejder og hvordan dit hjemmekontor er placeret i forhold til belysningen af resten af dit hjem


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *