Bedre-Bolig

Sådan indretter du din nye studiebolig

Home  >>  Boligen  >>  Sådan indretter du din nye studiebolig

Du har måske lige fået at vide, at du er blevet optaget på drømmestudiet i København. Du er så klar til at flyve fra reden og starte dit helt eget, splinternye liv på egne ben. Men hvad med bolig? Du er sikkert allerede skrevet op på alverdens ventelister, for vi ved jo alle, at studieboliger ikke ligefrem hænger på træerne. Og slet ikke i København.

Når du endelig får nøglen til dit nye hjem i storbyen, skal du i gang med det sjove – nemlig at indrette din allerførste hjem. Herunder får du et par gode råd til, hvordan du bedst indretter din studiebolig.

Udnyt pladsen

Studieboliger er notorisk små. En studiebolig København er bestemt ingen undtagelse. Der er sjældent plads til meget mere end en seng og et skrivebord, så det gælder om at være kreativ, når der skal indrettes. Det er f.eks. en god idé at tænke opbevaringsløsninger ind i indretningen, da skabspladsen ofte vil være begrænset. En af de nemmere løsninger er at investere i en seng med indbyggede skuffer under. Her kan du både opbevare sengetøj og håndklæder eller hele din skosamling. Det kan også være en god idé at opsætte hylder under loftet. Her kan man opbevare studiebøger, brætspil og andet, der ikke bruges på daglig basis.

Overvej dine behov

Det kan godt være, at din studiebolig er stor nok til både seng, skrivebord og spisebord. Men overvej lige engang, om du har brug for alle de møbler. Er det f.eks. virkelig nødvendigt med et skrivebord, hvis du har et spisebord? Og omvendt, hvis du alligevel aldrig har spisende gæster, er det måske bedre at nøjes med et godt skrivebord. Er det meget vigtigt for dig at have en kvalitetsmadras at sove på? Eller kunne det måske være en idé at købe en sovesofa, så dine gæster ikke skal sidde i din seng?

Gør dit hjem personligt

Når du indretter din nye studiebolig, er det også vigtigt, at du sørger for at gøre den personlig. Denne studiebolig skal danne rammen om dit studieliv de næste mange år, så du skal føle dig hjemme. Udvælg nogle flotte billeder eller plakater til væggene og placer personlige pyntegenstande, hvor der er plads.

Når studieboligen er færdigindrettet, er der ikke andet tilbage end at tage hul på dit nye studieliv i København. God fornøjelse og husk at nyde det – tiden kommer til at gå hurtigt!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *