Bedre-Bolig

Få bolighandlen i hus med en boligadvokat

Home  >>  Økonomi  >>  Få bolighandlen i hus med en boligadvokat

Står du overfor et boligkøb? Så kan du gøre klogt i at alliere dig med de rette mennesker og fagfolk, der kan hjælpe dig med dit boligkøb. Hvis du er førstegangskøber, kan det være en kompliceret og tidskrævende affære at købe et hus, da der er mange formaliteter, der skal på plads.

En boligadvokat er din vej til en sikker og tryg bolighandel, hvor du er garanteret, at advokaten udelukkende varetager dine interesser, og ikke sælgers, som ejendomsmægleren vil gøre. Læs videre og bliv klogere på, hvad en boligadvokat kan hjælpe dig med.

Hvad er en boligadvokat?

Et boligkøb er en kompliceret proces, der kræver viden og erfaring, når der skal læses og gennemskues dokumenter, oplysninger og tilbud, som du vil blive præsenteret for i forbindelse med et køb.

En boligadvokat giver dig klarhed over, hvad du køber, og du undgår, at du i fremtiden vil blive præsenteret for dyre og ubehagelige overraskelser. En boligadvokat kan desuden også rådgive dig, hvis du vil sælge din bolig.

Hvad hjælper boligadvokaten med?

Du bestemmer helt selv, hvornår i købsprocessen, du ønsker juridisk rådgivning fra en boligadvokat. De fleste vælger at tage kontakt til en advokat, når de har fundet netop dén bolig, som de ønsker at byde på.

Du bør altid, inden du underskriver en købsaftale, sikre dig, at der er indsat advokatforbehold i aftalen. Dette betyder, at du trygt kan skrive under, da advokatforbeholdet sikrer dig, at du kan trække dig ud af handlen, hvis der er grund til det.

Når du har kontaktet en boligadvokat, skal du sende købsaftalen og samtlige bilag om handlen til ham eller hende, hvorefter advokaten vil kontakte dig og aftale et møde, hvor I sammen vil gennemgå de relevante punkter, der er i forbindelse med handlen.

På baggrund af denne gennemgang udarbejder advokaten en beskrivelse med de forbehold, ændringer eller præciseringer af aftalegrundlaget, som er nødvendige. Denne sendes til mægleren sammen med købsaftalen, og sælger skal så acceptere begge dele, før handlen er indgået. Hvis sælger er uenig i noget, skal aftalegrundlaget genforhandles med sælger.

Afslutningsvis skal købesummen på plads – med andre ord så skal udbetalingen deponeres hos mægler, og der skal stilles bankgaranti. Dernæst berigtiger advokaten handlen, hvilket indebærer udarbejdelse af skødet samt tinglysning og udarbejdelse af refusionsopgørelsen.

Refusionsopgørelse er det afsluttede regnskab, hvor man gør op, om eksempelvis sælger har betalt en udgift på ejendommen, der rækker ind i købers ejerperiode.

Hvis du bor i trekantområdet, kan du med fordel finde en advokat i Vejle, der kan hjælpe dig med dit fremtidige boligkøb og sikre dig, at du ikke køber katten i sækken.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *