Bedre-Bolig

DIY – renovering af din bolig

Home  >>  Boligen  >>  DIY – renovering af din bolig

Mange er blevet så bekvemmelige i deres tilværelse, at de bare ringer til en eller anden form for professionel, hvis der er noget, der skal ordnes i deres liv. Dette er en skam. Hvis man sætter sig ind i tingene, har man oftest mange flere ressourcer og evner til rådighed, end man umiddelbart lige går og tror.

Du kan prøve at ændre på denne tendens ved selv at ordne de forskellige projekter i hjemmet, du ellers havde tænkt dig at outsource til diverse fagmænd.

Hvorfor renovere?

Der er rigtig mange gode grunde til at renovere sin bolig – DIY-style. Først og fremmest er det en fed fornemmelse at udrette noget, man rent faktisk kan tage at føle på. Du støder sikkert på en masse frustrerende udfordringer undervejs, men tilfredsfølelsen ved at være færdig og have overkommet dem, overgår helt klart frustrationen. Du vil efterfølgende føle dig som en rigtig mand, og din eventuelle partner vil helt sikkert, også synes om det. Hvis du vil have mere inspiration til, hvordan du ellers kan føle dig som en mand, kan du med fordel klikke her.

Derudover er det rart endelig at komme i gang med de projekter, man i så mange år har udskudt. Sikkert fede projekter der vil gøre din dagligdag en anelse bedre. Slutteligt har du med din renovering mulighed for at være god mod miljøet og din pengepung. Mange former for renovering retter sig nemlig mod at sænke energiforbruget i boligen.

Praktiske foranstaltninger inden renovering

Hvis du ikke allerede er en garvet håndværker, er der nogle praktiske foranstaltninger, du kan overveje, hvis du så vidt muligt skal komme helskindet gennem projekterne.

Først og fremmest bør du skemalægge en eller anden form for budgettering. En velkendt tommelfingerregel er, at det tager 10 procent længere og er 10 procent mere omkostningstungt, end hvad du lige havde kalkuleret med.

Selvom selve projekterne hovedsageligt skal varetages af dig, er det en god idé at kontakte nogle professionelle som en rådgivende og vejledende rolle. Dette kommer selvfølgelig an på, hvor omfattende de forskellige tiltag er.

Eksempler på tiltag

Det er selvfølgelig svært at generalisere, hvilke tiltag der er fordelagtige, da det trods alt er meget individuelt i forhold til smag og behov. Men der er dog nogle tiltag, der kan fremhæves.

Udskiftning af døre og vinduer er ét eksempel. Slidte døre og vinduer giver bare din bolig et lidt sørgeligt udseende, hvorimod nogle flotte af samme slags derimod giver et rigtig lækkert udtryk. Ved at give en bedre isolering og derved sænke energiforbruget, kan en udskiftning af døre og vinduer tilmed hjælpe på miljøet. Selvom det ikke er helt simpelt, er udskiftning af døre og vinduer heller ikke det mest avancerede rent teknisk.

Et andet godt bud på et projekt er en såkaldt hulmursisolering. En hulmursisolering er lidt mere teknisk og kræver noget specifikt udstyr, men det har til gengæld også et godt afkast. Hvis du bor i en ældre bolig, vil en hulmursisolering i den grad både forbedre komforten såvel som energiforbruget.

Også mindre bittesmå projekter kan gøre en forskel. En udskiftning af såkaldte radiatorventiler og termostatstyringer, kan i mange tilfælde virkelig gøre en forskel i dit varmeforbrug. Det samme gør noget så simpelt som at gå fra at bruge normale pærer som belysning til de meget mindre ressourcekrævende LED-pærer.

Hvad end du vælger i din renovering, er det bare om at komme i gang. Nikes motto, ”just do it”, bør være dit motto under hele renoveringsperioden.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *